Anbefalinger

Vores søn Benjamin har gået hos Sesselja i sommeren 2018. Vores oplevelse har været positive hele vejen igennem. Sesselja var meget opmærksom på at have vores søn med i hele processen, så det blev en rar oplevelse for vores søn. Derudover er Sesselja utrolig faglig dygtig og meget grundig. Dette har betydet at vi har fået meget brugbart materiale med os, som vi har kunnet øve med Benjamin efterfølgende. Det har betydet at indenfor 3 måneder efter vores forløb hos Sesselja, så begyndte vores søn at kunne udtale ord og sætninger bedre end før forløbet.Vi vil derfor give Sesselja en stor anbefaling herfra.

Morten& Maria

Vi kan varmt anbefale Sesselja:

Da vores søn startede hos Sesselja, var han 4 år og havde stort set intet brugbart sprog. Til forskel fra tidligere talepædagoger fik Sesselja hurtigt en dyb forståelse af hvad han havde brug for. Kombinationen af stærk modelbaseret faglighed samt en empatisk personlighed fik ”lukket op” for vores søn, og der skete hurtigt meget tydelige fremskridt. Vi fortsatte med at gå hos Sesselja 2-3 gange om ugen indtil han nu skal starte i skole. Hans sprog har udviklet sig til næsten alderssvarende, og der er ingen tvivl for os om at Sesseljas hjælp har været afgørende. 

Shan&Søren